Handelsbetingelser for service- og reparationsarbejde på bestillerens udstyr:
NR15. Ansvarsperioden i NR15 punkt 16, er max 6 måneder.
Handelsbetingelser for levering og montering af udstyr (herunder ombygningsarbejde):
NLM94.
Handelsbetingelser for levering af udstyr uden montering:
NL92.
Ansvar for tingsskade på andet end Kynde & Tofts leverance (ændring af NR15 punkt 15, NL92 punkt 36, NLM94 punkt 51 og 67):
Kynde & Toft er erstatningsansvarlig for tingsskade på andet end leverancen (herunder på bestillerens skib og øvrige udstyr) forårsaget af Kynde & Tofts ydelser eller udstyr, såfremt Kynde & Toft har begået ansvarspådragende fejl/forsømmelse eller i øvrigt måtte være erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsretlige regler. Kynde & Tofts erstatningsansvar for sådan tingsskade er begrænset til maksimalt DKK 15.000.000 (femten millioner) pr. skade (svarende til forsikringssummen på Kynde & Tofts værftsansvarsforsikring). Såfremt der opstår mere end én skade som følge af samme ansvarspådragende forhold, skal alle skader betragtes som ét samlet skadestilfælde med en ansvarsbegrænsning på i alt DKK 15.000.000 (femten millioner) for alle krav. Kynde & Toft er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab eller andre indirekte tab (økonomiske konsekvenstab). Bestilleren skal holde Kynde & Toft skadesløs i den udstrækning, Kynde & Toft pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade og sådant tab, som Kynde & Toft ikke er ansvarlig for overfor bestilleren. Det i dette punkt anførte gælder uanset, om skaden opstår under Kynde & Tofts udførelse af opdraget eller efter (af)levering til bestilleren. Ansvarsbegrænsningerne gælder ikke i det omfang Kynde & Toft er skyldig i grov uagtsomhed.
Mangeludbedringsarbejde:
Såfremt Kynde & Toft skal udføre mangeludbedringsarbejde i henhold til NR15 / NL92 / NLM94, udføres arbejdet på Kynde & Tofts værftsadresse Sydhalevej 4-6, 7680 Thyborøn. Kunden er forpligtet til at afholde alle omkostninger forbundet med transport af det mangelfulde udstyr (eller skibet hvori det er installeret) til Kynde & Tofts værftsadresse. Såfremt mangeludbedringsarbejde efter kundens ønske skal udføres på et andet sted end Kynde & Tofts værftsadresse, er kunden er forpligtet til at betale alle Kynde & Tofts omkostninger forbundet med, at mangeludbedringsarbejdet ikke kan udføres hos Kynde & Toft, herunder men ikke begrænset til omkostninger til udsendelse af personel samt transport af reservedele til det af kunden anviste sted.”